Du er i den rigtige sted
Endelig er efterårsferie slut, og med ‘endelig’ mener jeg selvfølgelig ‘desværre’. Vanen tro er sådan en ferie alt for kort, og man når sjældent alt det man havde forestillet sig man skulle nå.
Nok om det! Du tænker sikkert “hvad helvede sker der lige for dagens overskrift? Er han stiv? Er han blevet dummere siden sidst? Er jeg blevet dummere siden sidst, og kan ikke læse længere?”
Du kan være ganske rolig: der er ikke umiddelbart sket noget med hverken du eller jeg. Derimod har et af de utallige lokale pizzeriaer, lige udgivet det nyste junkfoodkatalog – med stavefejl!
Nu – som den første til at pege finger – vil jeg påstå at:
- “Rent restaurant” skulle være “REN (!!!) restaurant” omend dette burde være en selvfølge, da man næppe kan forestille sig et sted med elitesmiley, der så var beskidt?!
- “DU ER I DEN RIGTIGE STED” skulle være enten “DU ER DET HELT RIGTIGE STED, HVIS DU ALTSÅ KOMMER FORBI” eller “NÅR DU LÆSER DENNE BESKED, ER DU SIKKERT HJEMME; ALTSÅ DET HELT RIGTIGE STED“
… men bevares, jeg har da taget fejl før, hvorfor mit ellers tåbelige forslag om at “få en anden til at læse korrektur“, er totalt nytteløst.
Bare for at være spydig!
~ Laffel, jeg er den helt rigtige sted!


Leave a Reply