Du kender det måske selv, når det virker som om alt går imod en. Sådan en dag har jeg lige haft – WUNDERBAR! Det startede såmænd ganske stille og roligt og fredeligt hos Rocco, hvor han havde inviteret på Weber-mad. Vi snakker kartoffelsalat, pølser, flanksteak og øl. Efter et lækkert måltid og lidt film skulle jeg hjemad… i min Renault Clio 1.4 anno 1994… Efter blot 2km’s kørsel begynder lyset at dæmpes og radioen sætter ud. Det skal lige nævnes at Rocco bor på landet, og der er ikke meget lys derude om natten.

Anywho, jeg kaster min Renault Clio 1.4 anno 1994 rundt 180 grader og sætter mod Rocco’s crib. Jeg når halvvejs, da min skod Renault Clio 1.4 anno 1994 sætter ud. FUCK! Jeg ringer til Rocco og fortæller ham den forfærdelige historie, og godhjertet som Rocco er, tilbyder han mig husly natten over.

Næste dag får jeg på besværlig vis slæbt min bil hjem til min mor, hvorefter hun tilbyder at sætte mig af på stationen.

Mor: Sådan puttelade Laffel… Gå ud, før jeg hiver dig ud!

Laffel: Yes mam! Med mit held kører toget lige for øjnene af mig…

og ganske rigtigt – jeg når dårligt ud af bilen førend toget holder ind, griner hånligt af mig og kører mod København! Nåh… jeg venter, tålmodig som jeg er, på næste tog.

Da jeg så endelig kommer hjem kigger jeg selvfølgelig i min postkasse, da der skulle ligge et brev til mig fra mit forsikringsselskab vedrørende tyveriet på Mallorca. Ganske rigtigt, der var sgu et brev – HURRA!

“Skadenr. bla bla bla

Under henvisning til det anmeldte tyveri af kamera og tøj fra hotelværelse beklager vi at måtte meddele, at der ikke kan ydes erstatning herfor.

Skaden er opgjort således … bla bla bla …”

WHAT THE FUCK?? Ikke nok med at sigøjnere er efter mig, så er mit forsikringsselskab, DSB og min egen bil efter mig…

~ Laffel, Judgement Day WILL arrive!