I fought the law and the law CAN SUCK IT!
Der kommer lige et surt opstød fra USA denne gang. Jeg havde mit første møde med det lokale politi i Cleveland, og der er flere ting jeg har lært af situationen.
1) Jeg er i live, hvilket jeg ikke helt forstår.
2) Det er ikke overraskende at der er så mange uopklarede sager herovre.
3) Politiet skulle måske overveje at indføre riskager i stedet for Donuts.
4) Napoleon Bonaparte underpræsterede på det kraftigste.
Når nogen for fremtiden nævner Cleveland politi, kan man rolig snakke om ego, powertrip og mindreværdskompleks af format. Min LEGO astronaut (som normalt våger over mig fra sin lille trone på mit natbord) hjalp mig med at finde nogle adjektiver frem til at beskrive ham ”rent-a-cop” jeg dansede med.

Inden i får et kort sammendrag af samtalen ord-for-ord, vil jeg lige forklare at det forgik i Downtown Cleveland kl. 1 om natten, ude foran en travl natclub hvor politiet ”spurgte” om de måtte se mit ID kort. Jeg havde lige parkeret bilen (og af gode grunde ikke drukket noget som helst), og ventede på mine kammerater inden vi skulle i kamp i diverse barer/natklubber. For at beskytte identiteten af betjenten har jeg valgt at give ham et alias: Den Sure Betjent, eller bare DICKHEAD.
DICKHEAD: Kom herovre. KOM HEROVRE NU SAGDE JEG!
Bocaj: huh? (kigger op fra min iPhone)
DICKHEAD: HAR DU ET PROBLEM?
Bocaj: Mig? Hvad har jeg gjort?
DICKHEAD: bla bla powertrip. ADLYD MIG! Og vis mig dit ID.
Bocaj: Hvad har jeg gjort? (giver ham modvilligt mit danske kørekort)
DICKHEAD: Det her ID kort er falsk. Det kan jeg se med mine mange års erfaring. Der er nemlig ikke noget hologram i. Der har alle europæiske ID korte nu til dags. Nemlig.
Bocaj: Nå da. Hvornår var du i Europa? Og hologram siger du? Havde du forventet at se R2-D2 eller Princess Leia springe ud af mit kørekort?
DICKHEAD: …. Og ovenikøbet er du jo slet ikke dansk. Du taler jo Amerikansk helt uden accent, hvilket er umuligt hvis man ikke er Amerikaner.
Bocaj: ??? tak…?
DICKHEAD: … Du kan ryge i fængsel for at rende rundt med falsk ID kort på dig.
Bocaj: Ro på kaptajn. Før vi når så langt kan du vel lige ringe og spørge om mit kørekort nummer og detaljer ellers stemmer overens.
DICKHEAD: You’re cruisin’ for a bruisin! Du skal bare se dig selv som værende heldig at jeg ikke tog dit ID kort og smed dig I fængsel, for tror mig når jeg siger jeg har magten til at gøre det.
Bocaj: Ok. Forsat god aften betjent.
Jeg ved ikke helt hvad han havde regnet med, men det var nok ikke at løbe ind i en ædru person kl. 1 om natten. Jeg har kørt situationen igennem et par gange siden det skete og kan stadig ikke helt forstå hvorfor og hvordan. DICKHEAD skulle bare hen og træde mig over tæerne og puste sig op. Han må have kedet sig.
Bocaj – Public Enemy Number 1
Leave a Reply