sep
16
2009

Den virkelige drømmerejse – HERE WE COME!

Tags: , ,

Først vil jeg gerne sige tak for to kvalificerede bud på sidste artikels konkurrence. Lige meget hvor meget jeg ønsker at løbe mod ørreder, bliver jeg desværre nød til at annoncere at historien er falsk. Den sande historie er forslag nummer et. No joke. Der er et firma der nu tilbyder at photoshoppe dine feriebilleder for dig. Desværre for vores to konkurrence deltagere var der alligevel ikke de store penge at hente da de dumme indianere på kasinoet tog alle mine penge. Hrumf! *surmule*

Vi holder dagens artikel i samme spor og fortsætte feriestemning her i laffels hule. Nu har vi gået og drømt om hvor vild en ferie man kan få i disse økonomiske strenge tider, lad os derfor forestille os at det ikke lige er pengepungen der skriger men derimod eventyrlysten! I USA er der en type ferie der er vældig populær: de hersens indlevelses pakke-løsning. Jeg ved dårligt hvad jeg skal kalde dem, men ideen er man kan leve en dag i livet som hvad det nu er denne destination lokker med. Lidt i stil med Lejre (http://www.roskilde.com/cmarter.asp?doc=2978), hvor man kan opleve hvordan folk levede i middelalderen, bortset fra man selv kan klæde sig ud og være med. Tosset. Jeg har tre forslag til hvordan den ultimative ferie pakke løsning eventuelt kunne se ud.

Forslag nummer et:
Hvis du synes du har det hårdt på jobbet kunne det være du trænger til en ferie. Måske endda en ferie som ville få dig til at værdsætte dit arbejde endnu mere (om muligt). Der er nogle ihærdige iværksættere i Sibirien som nu lokker Amerikanere med den ultimative Gulag-oplevelse. ”Kom i fængsel på god Stalinistisk vis, og få en uforglemmelig ferie” råber de højt med. Midt ude i den Sibiriske tundra bliver man frataget alle sine ejendele, får udlevet et styks laset arbejdsuniform og en hammer, og så er det ellers om at komme i gang med stenhuggeriet. 12 timer om dagen bliver man sat i sving ude i kulden, mens bevæbnede vagter råber nedladende ting om din mor. I en af bygningerne bliver der serveret 3 varme måltider om dagen, mest bestående af brød og kartofler, da det er vigtigt med kulhydrater når man sådan skal knokle. Som en bonus for Amerikanske turister giver vagterne dem en 20 sekunders forspring når de forsøger at bryde ud. Ellers er man der til ferien er overstået. Dette er bestemt ikke en billig ferie, men kost og logi er jo inkluderet.
ferie_sibirien

Forslag nummer to:
Som Lance Armstrong dog kan! Den mand er ustoppelig på en tohjulet cykel. Han har inspireret mange her i USA til at hoppe på cyklen, komme i god form og gå ud tæske i pedalerne. Desværre er det ikke alle der kan følge med. For eksempel er der mange med (h)øreskader som samtidig har en reduceret balance evne og derfor ikke kan hitte ud af det på to hjul. Her kommer Super-Lance og redder dagen. Han har to år i træk nu stået bag en af de helt store begivenheder i USA: Big-Wheel Tour of Texas. Her er der nemlig ingen fidus i at have en katteagtig balance evne, da man kører på en trehjulet cykel. Her er det et spørgsmål om benmuskler, viljestyrke og din læges villighed til at udskrive recepter på Powerade og druesukker. Lige som Tour de France forgår løbet over 3 uger med to indlagte hviledage, 2 tidskørsler og en holdtidskørsel. Her betaler man for at cykle i Texas varmen i tre uger, men med mekanikere på slæb hele ruten, mad og drikke, og selvfølgelig hotel overnatninger i de forskellig målbyer. Hvad mere kan man ønske sig?
big_wheel

Forslag nummer tre:
Var der nogen der sagde Jesus? Det var der her. Det siger de hele tiden. Man slipper ikke for ham. Amerikanerne er et dybt religiøst folkefærd og Jesus er deres superstar nummer et. De er nu gået så vidt at have kreeret en forlystelsespark med Jesus som centrum. Efter at have betalt et nominelt beløb ved indgangen for at støtte kirken kan man iføre sig klæder fra de gamle tider og spadsere gennem parken, som til forveksling ligner Jerusalem cirka anno 33AD. Der er pottemagere, romere med spyd, små uartige drenge som stjæler frugt, og nogle enkelte jøder… Efter en god formiddag med fis og ballade kan man stille sig langs gader og stræder og se Mister Jesus bære korset på ryggen gennem hele byen, iført tornekronen, og piskemærker fra de ækle romere. Til stor fanfare, sang og dans, hæver de Jesus op på korset så alle kan se og invitere alle til bøn. Når man engang bliver helt mættet med indtryk, kan man så passende tage på en af byens restauranter og få sig lidt ”Chicken-n-Ribs”. VIP gæster får et glas rødvin og kan nyde deres måltid, som uden tvivl består af næsten to hele kyllinger og en halv gris.
jesus_turist

Ja ja, forslag er der nok af, men kan du finde frem til sandheden? Bare for at lave lidt rav i den er der denne gang to sande og en falsk. Yeps! To (2) sande historier…. Wack! Endnu engang er der en præmie på højkant fra Detroit. Denne gang er det dog en (ubrugt) hotelsæbe i original indpakning fra Hampton Inn i Southfield/Detroit. Sæt i gang!

Bocaj – den heldige ejer af alt for mange hotelsæber

Leave a Reply